Moors Murderers

Moors Murderers
PseudonymThe Moors Murderers
FødtIan Brady og Myra Hindley
Glasgow, Skotland (I.B.) Crumpsall, Manchester, England (M.H.)
Død15 november 2002 (M.H.)
DødsårsagBronchial pneumonia forårsaget af hjertesygdom (M.H.)
Kriminalitet
Antal ofre5
Periode12. juli 1963 - 6. oktober 1965
Arresteret7 oktober 1965 (I.B.) 11 oktober 1965 (M.H.)
StrafLivstidsdom

Moors murderers (dansk: hedemorderne) var betegnelsen for parret Ian Brady og Myra Hindley, som begik fem drab i perioden fra juli 1963 til oktober 1965, i og omkring Greater Manchester i England. De fem ofre var mellem 10 og 17 år gamle: Pauline Reade, John Kilbride, Keith Bennett, Lesley Ann Downey og Edward Evans,[1] hvoraf mindst fire blev udsat for seksuelle overgreb.

Morderne blev betegnet som Moors murderers, fordi to af ofrene blev fundet i grave på Saddleworth-heden, mens en tredje grav først blev fundet på heden i 1987, over 20 år efter Brady og Hindleys retssag i 1966. Det fjerde offer, Keith Bennett, menes også at være begravet på heden, men er i 2021 endnu ikke fundet.

Politiet kendte i første omgang kun til tre af drabene; drabene på Edward Evans, Lesley Ann Downey og John Kilbride. Sagen blev genåbnet i 1985, efter at Brady tilstod mordene på Pauline Reade og Keith Bennett.

Brady og Hindley blev hver for sig taget til Saddleworth-heden for at bistå politiet i deres søgen efter gravene. På dette tidspunkt havde begge tilstået de to sidste mord.

Hindley blev af pressen beskrevet som "den ondeste kvinde i Storbritannien"[2]. Hun ansøgte flere gange om benådning for den resterende del af sin livstidsdom; idet hun hævdede, at hun var en forandret kvinde, og ikke længere til fare for samfundet, men hun blev aldrig løsladt. Hun døde i 2002, 60 år gammel.

Saddleworth-heden, set fra Hollin Brown Knoll. Ligene af tre af de dræbte blev fundet her.

Brady blev erklæret kriminelt sindssyg i 1985, og anbragt på Ashworth Hospital, en institution med højeste sikkerhedsniveau. Han gjorde det klart, at han aldrig ønskede at blive løsladt, og han anmodede gentagne gange om at få lov til at dø. Brady døde den 15. maj 2017.

At mordene, som blev omtalt verden over,[3] blev begået, skyldtes ifølge Malcolm MacCulloch, professor i retsmedicinskpsykiatri på Cardiff-universitetet, en "sammenkædning af omstændigheder", som bragte en "ung kvinde med en hård personlighed, som fra tidlig alder lærte at give og modtage vold" og en "seksuelt afvigende sadistisk psykopat" sammen.[4]

  1. ^ https://www.bbc.com/news/uk-england-39934966
  2. ^ Hindley: I wish I'd been hanged, news.bbc.co.uk, 29. februar 2000, hentet 11. august 2009
  3. ^ Staff 2007, s. 7
  4. ^ Staff 2007, s. 294

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy